nagelsbjerg vin

Jens Peter ejer og driver Nagelsbjerg Vin, som er en dansk mousserende æbleciderproducent i Farendløse. Vi er særdeles stolte af at have fulgt Jens Peter i en årrække og endnu mere stolte af at kunne tilbyde hans fantastiske og unikke dansk mousserende æblecider.

Æblerne er 100% økologiske og vokser faktisk også ubeskåret, hvilket derfor kun giver den frugt, jorden og årgangen kan bære.

Æblesorterne er de gamle gode danske såsom Ingrid Marie, Filippa og Belle de Boskoop samt mange flere. Fælles for alle æbler er, at de kommer fra afdankede plantager eller vilde træer rundt omkring på Sjælland.

Selve produktionen er derfor lille med batch varierende fra år til år med mellem ca. 150 – 1000 l., hvilket også er lige præcis det, der gør Jens Peters cider helt igennem unik og så forbandet fascinerende – synes vi i hvert fald!

I bund og grund handler Nagelsbjerg Vin, om at tage noget af det bedste Danmark har at tilbyde, nemlig vores smagfulde og saftige æbler, og forvandle dem til en helt unik mousserende cider, der går til enhver lejlighed.

Den sommerlige friske æblecider smag vil uden tvivl blæse dig omkuld, men mest af alt minder den os om, at vi i Danmark ikke altid behøver at opfinde den dybe tallerken for at producere kvalitetsvarer.

Så er du åbensindet og vil du have noget dansk i glasset, som får dine smagsløg helt op at ringe, så grib chancen og nyd denne unikke cider. Du kan nydes både alene eller i godt selskab – og vi garantere dig, at du  ikke vil fortryde det!

Vil du gerne vide mere om Nagelsbjerg Vin, så kan du læse mere om dem på deres hjemmeside her.

01

SVINGENDE PRODUKTION

Produktionen af æblecider svinger fra år til år med mellem 150 – 1000 l., da alle æbler kommer fra adfankede plantager eller vilde træer.

02

DANSK PRODUCERET

Æblecideren er dansk produceret og er 100% økologisk. Æblesorterne som bruges er de gode gamle danske som Ingrid Marie, Filippa og Belle de Boskoop.

03

hvorfor nagelsbjerg?

Navnet stammer fra hans plantage på Sejerø, hvorpå midten af den flad løftet havbund rejser sig en stejl bakke af randmoræne kaldet Nagelsbjerg.